15.07.2026 Information fra Grønne Områder, Aarhus kommune:


Aarhus Kommune vil som en del af vores beredskabsplan ophænge de såkaldte feromonfælder i egetræer.

Fælderne tiltrækker hanner af egeprocessionsspinder og vil blive ophængt i løbet af nogle dage, så de er klar, når de voksne natsværmere begynder at forlade pupperne.


Der vokser egetræer mange steder i kommunen, da det er et smukt, hjemmehørende træ, som understøtter biodiversiteten, og fælderne vil blive ophængt i udvalgte egebeplantninger. På den måde kan vi hurtigt detektere det, hvis natsværmeren dukker op hos os.


Hvis du selv vil bidrage til at egeprocessionsspinderen ikke slår sig ned i dit nabolag, er det bedste råd at give havens fugle gode vilkår f.eks. ved at ophænge redekasser. Musvitter, blåmejser, solsorte og andre almindelige arter er nemlig effektive til at holde egeprocessionsspinderen i skak, ved at spise dens larve før de begynder at genere mennesker og dyr.


Ser du som borger et spind i et af kommunens egetræer, opfordrer Grundejerforeningen til at, orienterer kommunen via deres app, borgertip.


Grundejerforeningen har dd. ikke fundet egeprocessionsspinder i grundejerforeningens træer. Bestyrelsen holder løbende øje.

Skulle du som beboer opdage et spind, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen. 


Hvis Grundejerforeningen modtager nyt information omkring egeprocessionsspinder, fra relevant myndighed, vil hjemmesiden blive opdateret hurtigst muligt herefter.



Privatlivspolitik

OK