For nye beboere

VELKOMSTBREV

Grundejerforeningen byder jer velkommen til ”Kolt Haveby”.

I er nu flyttet til et område, der rummer alle muligheder for at skabe et virkeligt godt miljø, hvor såvel børn som voksne kan trives. Et velfungerende stisystem fører jer rundt i de store grønne områder, som kendetegner ”Kolt Haveby”. Grundejerforeningen har 653 medlemmer. 


Der er rig mulighed for en aktiv udfoldelse for såvel unge som ældre. Området har to store fællesområder - Oasen og Solvangen -, hvor der er legepladser til de små og boldbaner for de lidt ældre samt Fitnessredskaber (Solvangen) til fri afbenyttelse. Stisystemerne kan bruges til en rask løbetur eller en tur med hunden, når den skal luftes (husk poser).

Vi håber, at I sammen med de øvrige beboere vil medvirke til at fastholde og udvikle dette unikke miljø.

Som beboere i ”Kolt Haveby” er I forpligtet til at være medlem af grundejerforeningen, der har til opgave at løse en række fælles opgaver, og som har det overordnede ansvar for at vedligeholde fællesområderne. Når der falder sne, bliver der foretaget snerydning på de veje som hører under grundejerforeningen, mens du selv skal rydde sne og salte på tilliggende fortov.


Vi tillader os at gå ud fra, at I i forbindelse med handlen har fået udleveret foreningens vedtægter, regnskab og budget. I benægtende fald kan du finde disse dokumenter på vores hjemmeside. Generalforsamlings- og bestyrelsesmødereferater samt andre nyheder og informationer kan også læses på vores hjemmeside gkh.dk Hvis referaterne ønskes tilsendt via e-mail, kan I sende jeres e-mailadresse til gkh@gkh.dk med angivelse af navn og adresse. Indkaldelse til kommende generalforsamlinger vil blive afleveret i postkassen.

Området er opdelt i 46 parcelforeninger. Opdelingen skyldes, at man har ønsket, at de enkelte parceller skal have direkte indflydelse på, hvordan nærmiljøet skal være. Din parcelforening skal ren- og vedligeholde de grønne områder og de interne fællesarealer (torvearealer), som er knyttet til jeres storparcel. På foreningens hjemmeside kan du se, hvilke huse der er medlem af din parcelforening, og hvilket område og hvilke fællesarealer, som du og dine naboer skal passe og pleje.

I er altid velkommen til at rette henvendelse til os enten i kontortiden
Telefontid: tirsdage fra kl. 10.00-12.00 (lukket helligdage)
Skriv til os på gkh@gkh.dk eller via kontaktformularen, som du finder under kontakt, kontakt bestyrelsen. Mails vil blive besvaret løbende.

Bestyrelsen opfordrer
alle medlemmerne til at oplyse deres mailadresse til kontoret.
Blot udfyld formularen under kontakt os, kryds af i boksen, Ja, jeg vil gerne modtage nyheder og andet relevant fra bestyrelsen på mail fremadrettet, så sørger vi for at du er opdateret, med nyheder og andet relevant.


På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

Grundejerforeningen Kolt Haveby


Ordensreglement


Ordensreglement for Grundejerforeningen Kolt Haveby


Det er god naboadfærd
at udvise hensyn til andre beboere
at være med til at skabe god trivsel og et godt og sikkert miljø for alle i området
at drage omsorg for, at hver enkelt parcel fremstår pæn og ryddelig
at være med til at holde fællesarealer fri for affald


Færdselsforhold:

  • Færdsel i grundejerforeningens område er omfattet af de almindelige regler i færdselsloven
  • På stam - og boligveje er den maksimale hastighed for motorkøretøjer 30 km/t


Parkering:

  • Motorkøretøjer på mere end 3500 kg må ikke parkere i grundejerforeningens område ( bortset fra af- og pålæsning )
  • Parkering af motorkøretøjer er forbudt på sti, gang, græs- og fællesarealer ( torvearealer )samt på brandveje
  • Trailere, både og campingvogne må ikke parkeres på vejene, græs og fællesarealerne samt på vende- og parkeringspladserne


Renholdelse:

  • Den enkelte grundejer drager omsorg for, at hans parcel fremstår i pæn og vel vedligeholdt stand
  • Grundejerne er forpligtet til at holde grøn rabat ved skel fri for sten,grene og andet affald, der kan genere græsslåningen
  • Grundejerne skal renholde ( feje, rydde sne og gruse eller salte ) tilliggende fortov, således at fodgængere kan færdes risikofrit.
  • Den enkelte grundejer har ansvaret for at renholde fortov og kørebanen mellem hans kantsten og vejmidten jf. vedtægternes §19 stk. 5 og 6


Hunde:

  • Hunde skal føres i snor i grundejerforeningens område
  • Hundens efterladenskaber skal samles op
  • ”Hundeposer” må ikke efterlades på grundejerforenings arealer


Træer og buske:

  • Grundejernes egen beplantning langs veje og stier, som han selv er pligtig at vedligeholde, skal beskæres, så det hverken generer forbipasserende eller gartnerens kørsel medarbejdsredskaber
  • Fællesarealer skal holdes fri for grene og andet affald


Bestyrelsen, den 28. maj 2019
Således vedtaget på den ordinære generalforsamling, den 28. maj 2019

Hvem vedlige – og renholder Grundejerforeningens arealer?


Hvem vedlige – og renholder Grundejerforeningens arealer?


Aarhus Kommune

  • Kommunenhar ansvaret for at vedligeholde de gennemgående stier/fortove i området, samt tilhørende rabatter. Kommunen skal slå græs, salte og rydde sne på de nævnte arealer. Træer og buske langs fortov og cykelsti skal vedligeholdes af kommunen.


Grundejerforeningen

  • Grundejerforeningen drager omsorg for ren-og vedligeholdelse af fællesanlæg herunder ledningsanlæg, veje og stianlæg, samt støjvolde og større grønne områder, der ikke er knyttet til en parcelforening
  • Grundejerforeningen slår græs på parcelforeningens fællesareal i det omfang det er muligt.
  • Grundejerforeningen fælder allétræer på boligvejen, hvis der er flertal herfor i jeres parcelforening. Det samme gør sig gældende, hvis I har så store træer på jeres fællesareal, at der vil være risiko for, at en forkert fældning kan forvolde skade på nærliggende huse eller lignende
  • Grundejerforeningen fjerner den hæk, der måtte være mellem jeres fortov og kørebanen. Det forudsætter igen, at der er flertal herfor i parcelforeningen


Parcelforeningen

  • Parcelforeningen (se definitionen af en parcelforening og hvilken parcelforening du tilhører på vores hjemmeside (ww.gkh.dk) skal ren- og vedligeholde de grønne områder og de interne fællesarealer (torvearealer), som er knyttet til den enkelte storparcel. Du og dine naboer skal således beskære, klippe træer, buske og krat på jeres fællesarealer, så de fremstår i vel vedligeholdt stand. Fællesarealet skal holdes fri for affald og grene af hensyn til græsklipningen.
  • Uanset om I formelt har oprettet en parcelforening eller ej, er arbejdsopgaverne de samme. Så tal med dine naboer om at få udført de arbejder, der påhviler jeres parcelforening (se på hjemmesiden, hvem der er medlem i din parcelforening). Et velfungerende samarbejde vil forskønne jeres vænge.


Grundejer:

  • Du skal drage omsorg for, at din parcel fremstår i pæn og vel vedligeholdt stand
  • Du er forpligtet til at holde grøn rabat ved skel fri for sten, grene og andet affald, der kan genere græsslåningen
  • Du skal renholde(feje, rydde sne og gruse eller salte) samt rydde tilliggende fortov for ukrudt. Det samme gør sig gældende på de stier, der forbinder en boligvej med en kommunal sti
  • Du har ansvaret for at renholde kørebanen mellem din kantsten og vejmidten
  • Din beplantning langs vejen og stien, skal beskæres, så den hverken generer forbipasserende eller gartnerens kørsel med arbejdsredskaber

Bestyrelsen, marts 2024

Hvad er en parcelforening?


Den kan betegnes som værende en lille grundejerforening i den store grundejerforening – Grundejerforeningen Kolt Haveby.


Hvorfor er der parcelforeninger i Grundejerforeningens regi? Det er en reminiscens fra 70’ erne. Alt skulle dengang decentraliseres, hvorfor så mange beslutninger som muligt, skulle træffes i så små enheder som muligt. Nærdemokratiet var i højsædet.


Grundejerforeningen er opdelt i 46 parcelforeninger. I henhold til vedtægternes §18 dannes der for hver storparcel en parcelforening. En storparcel består oftest af de parceller, der har vejadgang til samme boligvej (stikvej). En parcelforening omfatter typisk 10 til 15 parcelhusejere. På hjemmesiden kan du se, hvem der er medlem af din parcelforening. Her kan du også se, hvilket område og hvilke fællesarealer, som du og dine naboer skal passe og pleje.

Som udgangspunkt påhviler der den enkelte parcelforening de samme arbejdsopgaver, som der påhviler Grundejerforeningen. Blot i mindre målestok.


Parcelforeningen skal ren- og vedligeholde de grønne områder og de interne fællesarealer
(torvearealer), som er knyttet til den enkelte storparcel. Du og dine naboer skal således beskære, klippe træer, buske og krat på jeres fællesarealer, så de fremstår i vel vedligeholdt stand.


Græsarealer, der er beliggende i en parcelforenings område, bliver slået af Grundejerforeningen (eller en underleverandør) i det omfang, at græsarealet er egnet til ”maskinklipning”. Vi flytter ikke havemøbler og lignende ”genstande” inden græsset slås.

Af ansvars- og forsikringsmæssige årsager besluttede Grundejerforeningens bestyrelse i 2011, at parcelforeningerne ikke måtte opretholde eksisterende eller oprette ny legepladser, medmindre parcelforeningen overholder visse nærmere angivne bestemmelser. Parcelforeningen skal påse og har ansvaret for, at der årligt afholdes et lovpligtig eftersyn foretaget af et autoriseret firma. Parcelforeningen afholder selv omkostningen herved, samt de reparationsudgifter, som eftersynet måtte afstedkomme. Parcelforeningens skal påse, at der er tegnet de nødvendige forsikringer til dækning af uheld på legepladsen, som parcelforeningen måtte være ansvarlig for. Undlader manat tegne forsikring, hæfter de enkelte beboere på vejen personligt og solidarisk for uheld, der skyldes fejl og/eller mangler ved legepladsen.


Grundejerforeningen skal have kopi af den årlige rapport samt dokumentation for, at eventuelle fejl er udbedret, samt dokumentation for, at der er tegnet de nødvendige forsikringer.


Parcelforeningen fjerner for egen regning og risiko legepladsen, hvis den ikke kan godkendes eller hvis man af andre årsager ønsker, at den ikke skal benyttes.


Grundejerforeningen henviser til vores to godkendte legepladser på Oasen (Kolt Østervej/Pilegårdsvej) og

Solvangen/kælkebakken på Bavnegårdsvej

Senest revideret i marts 2022.

Parcelforeningen og den enkelte grundejers ”arbejdsopgaver”


Det er god naboadfærdatudvise hensyn til naboenatdrage omsorg for, at ens egen parcel udadtil fremstår pæn og ryddelig


Grundejerforeningen er opdelt i 46 parcelforeninger. I henhold til vedtægternes §18 dannes der for hver storparcel en parcelforening. En storparcel består oftest af de parceller, der har vejadgang til samme boligvej (stikvej). En parcelforening omfatter typisk 10 til 15 parcelhusejere. Uanset om I formelt har oprettet en parcelforening eller ej, er arbejdsopgaverne de samme. Så tal med dine naboer, hvis du ikke har en velfungerende parcelforening. En velfungerende parcelforening vil forskønne jeres vænge.


Som udgangspunkt påhviler det den enkelte parcelforening at udføre de samme arbejdsopgaver på dennes fællesarealer, som det påhviler Grundejerforeningen at udføre på dennes fællesarealer i Grundejerforeningens øvrige områder. En parcelforening er egentlig en ”lille grundejerforening” som er en del af ”den store grundejerforening”. Der henvises til §18 og §19 i grundejerforeningens vedtægter, der kan ses på foreningens hjemmeside. Undtagelsesvis fælder grundejerforeningen - af forsikringsmæssige årsager - jeres allé træer, hvis der er flertal herfor i parcelforeningen. Grundejerforeningen har også overtaget pligten til at slå græs på jeres fælles græsplæne, hvor det er frit tilgængeligt.

Parcelforeningen skal ren- og vedligeholde de grønne områder og de interne fællesarealer (torvearealer), som er knyttet til den enkelte storparcel. Du og dine naboer skal således beskære, klippe træer, buske og krat på jeres fællesarealer, så de fremstår i vel vedligeholdt stand.


Parkering:

  • Motorkøretøjer på mere end 3500 kg må ikke parkere i grundejerforeningens område (bortset fra af- og pålæsning)
  • Parkering af motorkøretøjer er forbudt på sti, gang, græs- og fællesarealer (torvearealer) samt på brandveje
  • Trailere, både og campingvogne må ikke parkeres på vejene, græs og fællesarealerne samt på vende- og parkeringspladserne


Renholdelse:

  • Den enkelte grundejer drager omsorg for, at egen parcel fremstår i pæn og vel vedligeholdt stand
  • Grundejeren er forpligtet til at holde grøn rabat ved skel fri for sten, grene og andet affald, der kan genere græsslåningen

Grundejeren skalrenholde (feje, rydde sne oggruseeller salte) samt rydde tilliggendefortovforukrudt, således at fodgængere kan færdes risikofrit.

  • Den enkelte grundejer har ansvaret for at renholde kørebanen mellem egen kantsten og vejmidten


Træer og buske:

  • Grundejernes egen beplantning langs veje og stier, som man selv er pligtig at vedligeholde, skal beskæres, så det hverken generer forbipasserende eller gartnerens kørsel med arbejdsredskaber
  • Fællesarealer skal holdes fri for grene og andet affald.
Privatlivspolitik

OK